Vi ved noget om både - sejl og motor!
Ordentlige både mellem ordentlige mennesker

Du er her: ForsideSejlbådeBandholm 30
Har du brug for hjælp til din handel? Ring på telefon +45 2231 6264
Print

Beskrivelse af Bandholm 30

BANDHOLM 30 – GEDIGEN OG VELHOLDT KLASSIKKER TIL ATTRAKTIV PRIS.

Knuds Olsen, et af de helt store navne i dansk sejlsport, står bag designet af Bandholm 30, og det betyder, at her er tale om en klassisk, dansk turbåd med et meget letdrevet skrog og en stribe gennemtænkte løsninger, der både tilgodeser sejlegenskaber og komfort.

En Bandholm 30 går både godt til vinden og på læns.

Der er god plads i cockpittet med teak på bænkene og teak-rist på dørken.

Med dette eksemplar følger der rulleforsejl og Lazy-Jack til storsejlet, så betjeningen klares let med en lille besætning eller af skipper alene.

Om læ til SB for nedgangen findes bådens pantry med fin arbejdsplads med vask, komfur med 2 blus samt køleboks. I BB side findes navigationsbord samt kontrolpanel til de elektriske installationer. Centralt i salonen findes stort salonbord flankeret af sofaer i begge sider. Disse sofaer konverteres let til komfortable køjer for overnattende gæster.

Fremme i båden findes badeværelse med håndvask og toilet samt et lille gangareal med skab, inden man når forkahytten, der med dobbeltkøje giver god plads til to overnattende.

Installation til oliefyr forefindes, her mangler blot fyr-enheden, så varme kan forholdsvis nemt etableres. Her er alt i alt tale om en gedigen sejler, der med enkelte opdateringer, fuldt ud kan matche en moderne sejlerfamilies behov. Her er masser af solide sejloplevelser for små penge!! – Også er oplagt og tryg båd for nye sejlere.

Kontakt os gerne for yderligere information og aftale om besigtigelse.

Båden kan ses i København.

Interesseret i denne båd? Send en mail (husk at oplyse dit tlf.nr.) til info@yachtbasen.com
– eller ring på telefon +45 2231 6264

Bandholm 30

Pris

148.000,00 DKK

Type
Sejlbåde
Længde
9,75 m.
Beliggenhed
København (DK)
Bredde
2,85 m.
Årgang
1972
Dybgang
1,65 m.
Deplacement
4.800 Kg.
Skrog
Glasfiber
Sags nr.
215i-222318

Motor

Nanni, 30 hk

Aksel. Ferskvandskølet

 

Brændstoftank l. 65

Vandtank l.  100

Holdingtank - nej


Sejl/rig

Storsejl, genn. sejlpinde

Lazy Jack

Rulleforstag

Rullegenua

Ny UV-kant på genua


Navigation

Kompas

Kortplotter

GPS

Ekkolod

Autopilot

VHF


Dæk/cockpit

Anker m. kæde og line

Ekstra anker

Sprayhood

Cockpittelt

Cockpitbord

Badestige


Om Læ

Gaskomfur

Køleboks m. kompressor

Trykvand k

Batterilader

2 nye batterier, 2016

Landstrøm

230 V stik

Radio 


Andet

Redningskrans –Div. tovværk - Fortøjninger - Fendere – Brandslukker – Vinterpresenning



© Copyright 2018, Yacht Basen ApS - All Rights Reserved

Mindre
Mindre