Vi ved noget om både - sejl og motor!
Ordentlige både mellem ordentlige mennesker

Du er her: ForsideSejlbådeBeneteau Oceanis 41
Har du brug for hjælp til din handel? Ring på telefon +45 2231 6264
Print

Beskrivelse af Beneteau Oceanis 41

Meget rummelig og moderne Beneteau 41 med tre kahytter
Denne yderst velholdte yacht har kun 5 sejlsæsoner under kølen, og det ses tydeligt i design og aptering, at her er tale om en af de seneste modeller fra det populære franske værft. Skroget er designet med næsten fuld bredde fra midtskibs til agter, hvilket skaber masser af plads om læ samt et enormt cockpit. Cockpittet rummer naturligvis god plads til ophold for hele besætningen, men arbejdsbetingelserne for rorgængeren er der i høj grad også tænkt på med den dobbelte rat-løsning samt let adgang til trim af genuaspillene. Storsejlet er skødet på oversiden af targabøjlen, og man bevæger sig dermed let rundt i cockpittet. Agter spænder den monterede bænk fra karm til karm og giver rorgængeren fine betingelser. Bænk og øvrigt agterparti kan ved tryk på en knap foldes ned til, hvad der må være den flotteste badeplatform, man kan tænke sig. Se de gode billeder!
Om læ findes to gode agterkahytter med dobbeltkøjer samt adgang til fælles badeværelse med toilet, håndvask og brus. Til BB side ved nedgangen er bådens lækre pantry med gasblus og -ovn, dobbelt håndvask samt både køleskab og fryser. Her er virkelig gode arbejdsbetingelser. Centralt i kahytten findes stor U-formet sofa i SB side med sofabord, der også kan fungere som navigationsbord. Overfor i BB side er der to lækre lænestole med bordplads imellem. Kahytten er med de mange skylights og vinduer i fribordet, samt den flotte træaptering, et meget lyst og behageligt rum at opholde sig i. Fremme i båden findes forkahytten med stor dobbeltkøje samt adgang til bådens andet badeværelse med toilet, håndvask og brus. 
Der er naturligvis alle moderne bekvemmeligheder med koldt og varmt trykvand samt dieselvarmer ombord. Se den righoldige udstyrsliste.
Alt i alt en meget attraktiv båd for den store familie, der både ønsker komfort og tryg sejlads, men hvor skipper stadig kan få rigtig fin højde og fart ud af skrogets moderne linjer.  Båden ligger 100 % klar til sommerens ture, så kontakt os endelig for yderligere information og aftale om besigtigelse.

Interesseret i denne båd? Send en mail (husk at oplyse dit tlf.nr.) til info@yachtbasen.com
– eller ring på telefon +45 2231 6264

Beneteau Oceanis 41

Pris

1.245.000,00 DKK

Type
Sejlbåde
Længde
12,38 m.
Beliggenhed
Østjylland (DK)
Bredde
4,20 m.
Årgang
2012
Dybgang
2,05 m.
Deplacement
8450 Kg.
Skrog
Glasfiber
Sags nr.
240i-915171

Motor

Yanmar 3JH5CE 40 HK
3 bladet Gori Foldepropel

Brændstoftank l. 200
Vandtank l. 570
Holdingtank - Ja


Sejl/rig

Rullestorsejl 
Rulleforstag 
Rullegenua 
Spilerstage


Navigation

Kompas
Kortplotter, Simrad
GPS, Simrad
Log, Simrad
Ekkolod, Simrad
Vindinstrument, Simrad
Autopilot, Simrad


Dæk/cockpit

Bovpropel
Elektrisk ankerspil
Anker m. kæde 
Sprayhood
Cockpittelt
Cockpitbord
Elektrisk spil
Badestige
Dusch
Integreret badeplatform, Hydraulisk, fjernbetjent.
Komplet LED belysning
Elektrisk toilet


Om Læ

Gaskomfur m. ovn
Køleboks m. kompressor
Frys
Trykvand v/k
Batterilader
Landstrøm
220 V stik
Radio m. Bluetooth
Varme, Oliefyr
Dusch
32” TV 
DVD afspiller

Højde om læ ca. 2 m.


Andet

Redningsflåde - Div. tovværk - Fortøjninger - Fendere - Brandslukker



© Copyright 2017, Yacht Basen ApS - All Rights Reserved

Mindre
Mindre