Vi ved noget om både - sejl og motor!
Ordentlige både mellem ordentlige mennesker

Du er her: ForsideMotorbådeNimbus 320 Coupe
Har du brug for hjælp til din handel? Ring på telefon +45 2231 6264
Print

Beskrivelse af Nimbus 320 Coupe

Nimbus 320 Coupé – svensk mesterklasse

Nimbus værftet er med sin over 40 år lange historie Sveriges internationalt bedst kendte. Det har opnået sit ry ved at levere både kendetegnet af elegance, sikkerhed og fremragende hårdtvejrs-egenskaber. Denne 320´er lever til fulde op til disse forventninger. Skrogkonstruktionen er klassisk med en skarp v-bund og dyb køl, der beskytter propellen, sikrer kursstabilitet, giver fine manøvreegenskaber, komfortabel, tør gang i søen og minimal krængning selv ved hårde rorudslag. Den er tilmed let at trimme og reagerer hurtigt og ubesværet på rorkommandoerne. – Udstyret med denne fine Yanmar 3.5 liters motor på 230 hk og direkte indsprøjtning nås marchfarten på 16 - 18 knob ved ca. 3.000 o/m, mens topfarten er over 20, og båden er halvplanende. Hertil kommer en særdeles fornem lydisolering i motorrummet med en forseglet motorkasse i selve maskinrummet, som sænker støjniveauet til et minimum, og som desuden giver bedre brandsikring.

 

Det elegante og kvalitetsprægede visuelle førstehåndsindtryk på afstand bekræftes om bord i stort som småt. Indretningen er super gennemtænkt og velfungerende. Forrest er den store ”Dronning”- kahyt med skråtstillet dobbeltseng og spejl mod front, påklædningssæde, flot bueformet natbord og tøjskab samt hylder og skuffer. Toiletrummet bagved til sb. er lyst og rummeligt, med flot træbordplade, spejl og dybe skabe under vasken. Skibets anden dobbeltseng befinder sig over for i bb. side, og da salonbordet med et let greb kan slås ned, byder 320´eren her på i alt seks køjepladser. – I hovedsalonen er der i bb side stort U-formet sofaarrangement, lækkert polstret pilotsæde foran instrumentbrættet med alle nødvendige informationer. Udsynet herfra er fint, til alle sider. Til sb det langsgående pantry med vask, ovn, skabe og skuffer, alt i smukt bearbejdet træ og i fornem stand. Her – som overalt, ude og inde – er der gribelister i enten træ eller rustfrit stål. Salonen fremtræder lys og venlig med meget træ og mange muligheder for udluftning ved at åbne vinduer. Ruftaget har desuden to store, oplukkelige glasluger.

På det teaktræsbelagte agterdæk bag skydedøren er der endnu et udendørs sofaarrangement med stort, fastmonteret og delvist sammenklappeligt teaktræsbord. Er vejret ikke til det, lukker presenningen helt af. En lille minidør åbner op til den store badeplatform helt agter, perfekt til landgang og badning.

 

Denne navy blue Nimbus 320 Coupe har haft 2 ejere, som virkelig har passet på den og derfor også har halopbevaret den om vinteren. Bunden er renoveret i 2017, udført af professionelt værft, som også har taget sig af løbende vedligehold. Den er i overordentlig fin stand overalt, meget veludstyret og 100% sejlklar. Hvis drømmen går i retning af et gennemtænkt, fornemt kvalitetsprodukt, så er Nimbus 320´eren et oplagt bud. Værftets stolte traditioner og ry som producent af havets Rolls Roycer er ikke opnået uden grund. Se, oplev og prøv den selv.

Båden kan besigtiges i Østjylland. Ring til Yacht Basen for formidling af aftale.

Interesseret i denne båd? Send en mail (husk at oplyse dit tlf.nr.) til info@yachtbasen.com
– eller ring på telefon +45 2231 6264

Nimbus 320 Coupe

Pris

745.000,00 DKK

Type
Motorbåde
Længde
9,70 m.
Beliggenhed
Østjylland (DK)
Bredde
3,25 m.
Årgang
2002
Dybgang
1,00 m.
Deplacement
4.800 Kg.
Skrog
Glasfiber
Sags nr.
405i-112819
Nyhed

Motor

Yanmar 4LH-STE, 230 hk

Fast aksel, fv-køling

Motortimer ca. 1150

Bennet trimflaps

 

Brændstoftank l. 340

Vandtank l.    180

Holdingtank l.    45


Navigation

Kompas, Silva

Radar, Raymarine

Kortplotter, Raymarine RL70C

Log, Raymarine

Ekkolod, Raymarine

Autopilot, Simrad/Robertson AP22

VHF, Raymarine 230E m. DSC og højtaler


Dæk/cockpit

Bovpropel, Sleipner

Elektrisk ankerspil, 2 x styring, dæk og styrepult

Anker m. kæde og line

Ekstra anker m. 14 mm. blytov

Kaleche, original Nimbus

Kaleche, ekstra til vinter original Nimbus

Cockpitbord

Dusch, varmt/koldt

Integreret badeplatform med badestige

Stævnstige, Nimbus

Lys i cockpit, m. lysdæmper

Ekstra klamper v. hæk for krydsfortøjning uden slid på kaleche


Om Læ

Gaskomfur m. ovn

Køleboks m. kompressor

Trykvand v/k

Batteriladere, til hhv. start/forbrug

Start batteri

Forbrugsbatteri, 3 stk.

Landstrøm og kabel

230 v. stik, 3 om læ, 1 i cockpit

Radio m. CD

Varme, Ardic oliefyr og motor

Dusch varmt/koldt

Varmtvandsbeholder, opvarmet  via motor og 230 v.

USB v. styrepult og i forkahyt

TV-antenne, Tertec m. antennestik


Andet

Redningsflåde, 4 ps., i boks - Nimbus redningskrans – 2 x 3 kg. gasflasker i gasboks med tæthedskontrol - Div. tovværk – Mange fortøjninger m. gummifjedre – Fendere – Brandslukkere – Snap david beslag for gummibåd – Hel blå vinduesafdækning – Gråt soldækken til skrå vindue



© Copyright 2019, Yacht Basen ApS - All Rights Reserved

Mindre
Mindre