Vi ved noget om både - sejl og motor!
Ordentlige både mellem ordentlige mennesker

Du er her: ForsideSejlbådeElan 40 Performance
Har du brug for hjælp til din handel? Ring på telefon +45 2231 6264
Print

Beskrivelse af Elan 40 Performance

Elan 40 Performance: Den hurtige komfortcruiser

Elanværftet har for længst sikret sig en position på det europæiske og amerikanske marked og vundet ry for sikre, solide og særdeles velsejlende konstruktioner, bygget til og kvalitetsgaranteret af tyske Lloyds specifikationer. Denne Elan 40 er desuden designet af den kendte konstruktør Robert Humphreys, i sig selv en blåstempling af gennemtænkte og fornemme sejlegenskaber. Og med de avancerede næsten nye sejl, blykøl, den justérbare 9/10-rig med gennemgående mast og det brede agterskib er der da også dømt hurtig båd med stor sejlglæde! Ingen af bådens to tidligere ejere har kapsejlet – men den har absolut potentialet til at gøre sig stærkt gældende på andet end sommerferie- og tursejlads.

 

På vandet fremtræder Elan 40 smukt, harmonisk og på alle måder designmæssigt velafbalanceret. Intet kan støde øjet her, kun glæde det.

 

Ved hækfortøjning lettes adgangen til det rummelige cockpit via badeplatformens trin, det spredte, dobbelte agterstag og den hængslede åbning. Under sejlads sikrer det meget store læderbetrukne rat rorsmanden den helt perfekte siddeposition på sidedækket med uhindret udsigt fremover samtidig med, at ratstørrelsen giver fornem føling med bådens bevægelser og lynhurtige reaktioner på ratordrer. Ratkonsollen er forbilledligt opbygget med plotteren indbygget i NavPod anbragt i centrum og direkte i synsfeltet, beskyttet af rustfri stålbøjler, der også fungerer som fine gribelister i søgang. Autopiloten er inden for rækkevidde fra styrestanden, og de tre navigationsinstrumenter på konsollen ved nedgangspartiet ses også let herfra. En dejlig, effektivt indrettet og særdeles velfungerende arbejdsplads!

 

Om læ glædes man overalt over den høje vedligeholdelsesstandard –designet er enkelt og smagfuldt med store, rene, hvide rufflader, brudt af ædeltræets mørke lød. Til sb ved nedgangen et stort vinkelformet pantryarrangement med kæmpe køleboks, god aflæggeplads og saltvandspumpe til afskyl. Overfor rummeligt toiletrum med brus, fulgt af kortbord. Centralt er der derefter i bb side langsgående sofa med udklappeligt bord i midten og til sb lang u-sofa. Forpeaken med dobbeltkøje omfatter også skabsopbygning, hylder og bordaflæggeplads. – De to agterkahytter har brede dobbeltkøjer, igen med rigelig skabs- og aflæggeplads. Der er fin serviceadgang til den kraftige Volvo motor i det flot lyddæmpede og pinligt rene motorrum! Takket være den store bredde er der god rumfornemmelse overalt og rigeligt med lys og luft: Absolut en båd, der giver sin nye ejer lækre, smagfulde og komfortable boforhold, oveni de hurtige sejlegenskaber.

 

Båden har været vinteropbevaret i hal siden 2008, men er søsat nu og klar til sejlads. Helt klar. Med denne generelle vedligeholdelsesstandard, de elektroniske opgraderinger og den næsten nye sejlgarderobe vil denne Elan ikke skuffe sin nye ejer. Få den forevist! 

Interesseret i denne båd? Send en mail (husk at oplyse dit tlf.nr.) til info@yachtbasen.com
– eller ring på telefon +45 2231 6264

Elan 40 Performance

Pris

695.000,00 DKK

Type
Sejlbåde
Længde
12,34 m.
Beliggenhed
Nordjylland (DK)
Bredde
3,83 m.
Årgang
2004
Dybgang
2,05 m.
Deplacement
7.900 heraf blykøl 2.550 Kg.
Skrog
Glasfiber
Sags nr.
105-516191
Nyhed

Motor

Volvo MD 2040, 38 hk, diesel

fv-kølet, sejldrev, Volvo MS25S (gummibælg 2017) 

3-bladet Volvo foldepropel 

 

Brændstoftank l.   150 

Vandtank l.    100 + 160 = 260 

Holdingtank l. ca.  50  

Alle tanke i rustfrit stål 

 

 


Sejl/rig

Storsejl,  Elvstrøm, EPEX sejl, 4 genn. sejlpinde, 2017  

Lazy Jack Elvstrøm zip pack, 2014 

Rulleforstag, Furlex Selden 

Rullegenua, Elvstrøm, EPEX sejl, 2017 

Spiler, Quantum i strømpe

Ekstra storsejl + genua, North Sails  

Spilerstage, monteret på mast  


Navigation

Kompas, Silva 

Radar, Raymarine 

Kortplotter, Raymarine C80 Multi, 2010 

GPS, Raymarine + Furuno 

Log, Raymarine ST 60 

Ekkolod, Raymarine ST 60 

Vindinstrument, Raymarine ST 60 

Autopilot, Raymarine ST6001+ 

VHF, Icom IC-M505 m. DSC, fuldt kompatibelt håndsæt ved rattet, 2012 


Dæk/cockpit

Bovpropel, Side-Power SE100/185T, 2014

Teak i cockpit og på badeplatform 

Elektrisk ankerspil, Lofrans 

Anker, Rocna m. 50 m. kæde  

Ekstra anker med blytov 

Sprayhood, 2014 

Cockpittelt, 2014 

Cockpit kapokpuder 8 stk.    

Cockpitbord, teak på to søjler 

Spil, Harken, 4 stk. 44” + 2 stk. 48”

2 stk. cockpithøjttalere 

Badestige 

Integreret badeplatform m. bruser, varmt og koldt vand 


Om Læ

Gaskomfur m. ovn, Techimpex Oceanic, 2016 

Køleboks m. kompressor 

Trykvand v/k, vandvarmer, Isotemp, l. 25, 2017 

Batterilader, impuls, 2014 

1 startbatteri/4 forbrugsbatterier/1 bovpropel, 2014

Landstrøm  

230 V stik 

Radio m. CD 

Varme, Webasto Air Top 5000, diesel, 6 udtag til tre kahytter og toilet 

Dusch på toilet 

Ur og barometer


Andet

Redningskrans - Div. Tovværk - Fortøjninger - Fendere – 2 x 3 kg gasflasker - Brandslukker 



© Copyright 2019, Yacht Basen ApS - All Rights Reserved

Mindre
Mindre