Vi ved noget om både - sejl og motor!
Ordentlige både mellem ordentlige mennesker

Du er her: ForsideSejlbådeHallberg Rassy 38
Har du brug for hjælp til din handel? Ring på telefon +45 2231 6264
Print

Beskrivelse af Hallberg Rassy 38

VELHOLDT OG VELUDSTYRET HALLBERG RASSY 38 MED NYERE MOTOR OG BOVPROPEL.

Værftet med den berømte chefkonstruktør Olle Enderlein i spidsen oplyste ved introduktionen, at denne båd var designet til ”behagelig sejlads og et komfortabelt liv om bord.” Dét kunne mere end 200 købere godt se. De vidste også på forhånd, at alt på HR-bådene var i den absolutte spitzenklasse, hvad håndværk og kvalitet angår, for det kvalitetsstempel har og havde værftet i forvejen: Dyrt og dejligt! - For sejl viser 38´eren sig lige præcis så ”behagelig” som konstruktøren ønskede sig, og båden er utroligt populær blandt langturssejlere, berømmet for dens sikre, kursstabile og pålidelige sejlegenskaber.

 

Denne HR 38´er fremtræder i absolut nydelig stand, over og under vandet. Det brede agterdæk har fået monteret en praktisk instrumentmast i rustfrit stål, og fra det rummelige cockpit er der fint udsyn over dækket fremefter på grund af det lave, næsten flushede ruf, der giver båden et elegant, strømlinet og tidløst look. Det faste vindspejl med sprayhood yder fint læ for vind og vejr i cockpittet med de praktiske handskerum, trærattet og de velanbragte gribebøjler i rustfrit stål i fine buer over kompasset.  Herfra kan man under sejladsen nyde synet af de avancerede, formstabile laminatsejl og glæde sig over Profurl rullebommen, der gør sætning, rebning og nedtagning af storsejlet til en leg.

 

Under dæk ses efter nedgangspartiet til bb et meget stort kortbord, der danner begyndelsen til mellemgangen til agterkahytten med skabe og aflæggebord. Agterkahytten byder på to særdeles velvoksne køjer, håndvask på skab og masser af skuffer og stuveplads og på rufsider ødselt garneret med træ. Et stort, centralt placeret skylight sikrer her lys og luft. – I sb side efter nedgangen kan kokken glæde sig over et veldisponeret vinkelpantry med dobbeltvask, køl, ovn og masser af skuffer til køkkentøjet.

Hovedsalonen har det klassiske, velfungerende layout: Sofaer i begge sider, til bb i L-form. – Videre fremefter følger ny mellemgang, igen med skabe og skuffer til sb og toiletrum til bb, før forkahytten med yderligere to køjer nås, også her generøst garneret med træ på rufsiderne og fin aflæggeplads. Så også her kan man roligt sige, at rammerne for ”et behageligt liv om bord” er til stede, sådan som Olle Enderlein ønskede sig det.

 

Båden er veludstyret og har nydt godt af mange udskiftninger de senere år, såsom motor, sejl og bovpropel, og den har nu, hvad man kan ønske sig af faciliteter til blue-water sailing, hvis dét er målet, men egner sig med de gode pladsforhold og mange køjer også fint som præsentabelt, flydende sommerhus til hele familien. Derudover medfølger gummibåd mærket Texas til 2 personer + barn med påhængsmotor mærke Parsum 2,6 hk - fremtræder som ny! Den er absolut værd at køre efter, hvis drømmen er en solidt bygget, velfungerende og velsejlende cruiser.

Båden kan ses i Østjylland. Kontakt gerne Yacht Basen for yderligere oplysninger. 

Interesseret i denne båd? Send en mail (husk at oplyse dit tlf.nr.) til info@yachtbasen.com
– eller ring på telefon +45 2231 6264

Hallberg Rassy 38

Pris

499.000,00 DKK

Type
Sejlbåde
Længde
11,57 m.
Beliggenhed
Østjylland (DK)
Bredde
3,48 m.
Årgang
1979
Dybgang
1,85 m.
Deplacement
8.500 Kg.
Skrog
Glasfiber - Teakdæk
Sags nr.
105-119519

Motor

Volvo Penta D2-75, 75 hk, diesel

Fast aksel. Ferskvandskølet.

Årgang 2007, 1090 timer

Flexofold 3-bladet foldepropel, 2015

 

Brændstoftank l. 350

Vandtank l.         400  

Holdingtank - nej


Sejl/rig

Rullestorsejl, genn. sejlpinde, Elvstrøm Starsail, 2009

Rullebom, Profurl

Rulleforstag, Profurl

Rullegenua, Elvstrøm cruising laminate, 2013

Spiler

Spilerstage


Navigation

Kompas, Sestral Major

Kortplotter, Raymarine Axiom 7, 2018

Log, Raymarine

Ekkolod, Raymarine

Vindinstrument, Raymarine

Autopilot, Raymarine

VHF, Raymarine m. AIS, 2018

Vejrfax, Navtex


Dæk/cockpit

Teak på dæk, renoveret 2012

Teak i cockpit

Bovpropel, Vetus, 2012

Ankerspil

Anker m. 30 m. kæde og line

Ekstra anker, til hæk, 50 m. line

Sprayhood

Cockpittelt

Cockpitbord

Spil, Andersen

Badestige

Dusch

Solceller, Solaris


Om Læ

Højde om læ 1,85

Gaskomfur m. ovn

Køleboks m. kompressor, 2015

Trykvand v/k

Batterilader, Victron Pallas

Landstrøm

220 V stik

Barograf

Radio m. CD, Pioneer Bluetooth, 2016

Varme

Dusch


Andet

Ny gummibåd, Texas, 2+1 pers. med påhængsmotor, Parsum 2,6 hk - Kraftig vinterpresenning m. udskæringer til mast og stående rig - Redningskrans – Div. tovværk - Fortøjninger – Fendere, 6 – Brandslukker



© Copyright 2019, Yacht Basen ApS - All Rights Reserved

Mindre
Mindre